Velkommen til vores nye website! Nogle steder vil du stadig se vores gamle site - lidt endnu.

Løn som studentermedhjælper

Få et hurtigt overblik over lønniveau og pension i dit studiejob, når du arbejder i den private eller offentlige sektor.

Se også, om du har ret til løn på helligdage som studentermedhjælper.

Kvindelig studerende

Løn afhænger af, hvor du er ansat

Hvor meget du tjener på dit studiejob, afhænger bl.a. af, om du arbejder i den private eller offentlige sektor.
Husk, at du altid kontakte Djøf, og få sparring omkring løn og lønforhandling.

Det betaler sig at forhandle løn – også i dit studiejob

Vidste du godt, at 82% af de studerende der forhandler deres løn, får noget ud af det? Det viser vores undersøgelser nemlig.

Men hvordan gør du så det? Det kan være svært at vurdere, hvad du kan gå efter i løn. Måske ved du ikke helt, hvad du kan forhandle om. Og måske får du – ligesom mange andre – svedige håndflader ved tanken om at forhandle løn.

Læs vores lønguide og få de bedste råd til at forhandle din løn - både med studiejob i det offentlige og det private.

Hent lønguiden

Studerende med sin rygsæk over den ene skulder

Løn under sygdom

Som funktionæransat har du ret til løn, når du er sygemeldt fra dit studiejob. Du har status som funktionær, når du i gennemsnit arbejder otte timer om ugen eller mere og arbejder med handels- og kontorarbejde, køb, salg og lignende.

Får du en fast løn udbetalt, skal du have den samme løn udbetalt, når du har været syg.

Varierer din løn efter, hvor mange timer og vagter, du har haft, har du også ret til løn under sygdom. Ved kortvarig sygdom må man vurdere, hvilke dage du normalt arbejder og hvor mange timer, du så skal have løn for. Arbejder du fx normalt fem timer om mandagen og bliver syg denne dag, skal du have løn for fem timer.

Hvis du har meget skiftende arbejdsdage og -tider, afhænger lønnen under sygdom af en konkret vurdering. Det kan være, at der er et mønster i dine arbejdstider, der kan afgøre, hvor mange timer du skal have løn for.

Er du ikke omfattet af funktionærloven, har du som udgangspunkt ikke krav på løn under sygdom, medmindre det står i din kontrakt eller hvis virksomheden er dækket af en overenskomst.

Regler for længerevarende sygemelding

Vil du have sparring om din løn?

Du er altid velkommen til at kontakte os i Djøf, og få svar på dine spørgsmål om løn og vilkårene på dit studiejob. Vi tilbyder dig professionel rådgivning om dine rettigheder og værdifuld sparring om, hvordan du forhandler dig til mere i løn.

Som medlem kan du skrive direkte til os via MitDjøf, hvor du altid har det fulde overblik over din rådgivning.

Log ind og skriv til Djøf