Har du spørgsmål?
Vi er ved at bygge en helt ny hjemmeside - kig med her. Og find alt det, du plejer, på djoef.dk.
Lønforhandling i dit første job
Bliv klædt på til at forhandle løn i dit første job efter studiet. Når du er forberedt til din lønforhandling, viser du, at du tør forhandle, er selvsikker, og tror på dine egne evner. Det er kompetencer, som en arbejdsgiver værdsætter.
Det er helt naturligt at have lidt nerver på før en lønforhandling – særligt når det gælder lønnen i dit første fuldtidsjob. Hvad skal jeg have i løn? Og kan jeg leve op til den løn, jeg forhandler hjem?
Som nyuddannet har du masser af værdi for din arbejdsgiver. Du har fx den nyeste viden på dit felt og kommer med masser af energi til at løse opgaverne med friske øjne.
Få tips til din lønforhandling i dit første job her.
Din løn som nyuddannet i det offentlige
Som offentligt ansat er din grundløn og pension fastsat på forhånd i den statslige, kommunale eller regionale overenskomst.
Din løn består af et basisløntrin og et rådighedstillæg, der begge er bestemt af din anciennitet, og som derfor ikke er til forhandling.
Som nyuddannet kandidat begynder du på løntrin 4, og efter to år rykker du til løntrin 5, 6 og 8 i et år på hvert trin. Rådighedstillægget bliver fastlagt efter en anden skala.
Du kan derudover forhandle om individuel løn i form af kvalifikationstillæg og eventuelt andre goder.
Din tillidsrepræsentant forhandler din løn
Når du bliver ansat i det offentlige, er det tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, som skal forhandle din løn.
Tag derfor fat i din tillidsrepræsentant for at få mere at vide om, hvilken løn og hvilke vilkår du kan forvente på arbejdspladsen, fx arbejdstid eller andre personalegoder.
Kontakt Djøf, hvis du vil vide, hvem der er tillidsrepræsentant på din nye arbejdsplads.
Vær klar med dit lønudspil
Du skal have dit lønudspil klar allerede til første jobsamtale. Ansættelsesudvalget vil måske spørge, hvad du forventer at få i løn, også selvom du ikke selv skal forhandle din løn.
Som helt nyuddannet er det sværere at forhandle sig til et kvalifikationstillæg, men det er muligt, hvis du har særlige kompetencer eller relevant erfaring fra eksempelvis studiejobs.
Dit udspil kan være ”Jeg forventer naturligvis at følge den overenskomstmæssige løn, og jeg mener også, jeg bør have et tillæg, fordi …”
Når du får jobbet, vil du typisk få en mail med information om din løn. Hvis du ønsker at forhandle, skal du bede din nye arbejdsgiver om at få kontakt til din tillidsrepræsentant, hvis du ikke allerede er i kontakt med ham eller hende.
Få mere viden
Kend din markedsværdi, før du forhandler løn
Hvad skal din løn være som nyuddannet i den private sektor?
Djøfs anbefalede startløn for nyuddannede kandidater på det private arbejdsmarked er 42.500 kroner i 2023.
Det betyder selvfølgelig ikke, at alle får eller har ret til denne startløn. Mange får mere og andre mindre. Din forhandlingsposition, uddannelse og erfaring er ligesom virksomheden, branchen og jobbets geografiske placering det der afgør, hvor din løn lander.
Brug Djøfs lønberegner, hvis du vil vide mere om, hvordan lønniveauet skifter afhængig af fx branche og geografi.
Kig på dig selv og virksomheden
Der findes ikke en eksakt facitliste over, hvad du skal have i løn. Dit lønniveau er nemlig bestemt af markedet.
Dit lønudspil skal derfor tage udgangspunkt i, om:
- dit studiejob er relevant for jobbet
- virksomheden er i vækst
- branchen er lønførende
- du er lige den kandidat, arbejdsgiveren søger efter
- virksomhedens har nemt eller svært ved at rekruttere.
Løn er dog ikke alt. Når du får tilbudt et job, er det en samlet pakke. Hvad tilbyder din nye arbejdsplads i forhold til fx ferie, løn under barsel og mulighed for bonus.
Overvej, hvad der betyder noget for dig. Er det mere i lønningsposen? Personalegoder? Eller bedre ansættelsesvilkår? Så er det det, du skal prioritere ved lønforhandlingen.
Spil ud - og vær ambitiøs
Der er ingen faste regler for, hvornår i ansættelsesprocessen I kan tale om løn. Men når det bliver bragt på banen, skal du give et kvalificeret svar og begrunde dit udspil. Du bliver derfor nødt til at forberede dig på lønsnakken før dine samtaler med en ny arbejdsgiver.
Spiller du først ud, får du et holdepunkt i forhandlingen. Det kan betyde meget, når du tager teten i forhandlingen. Det er også sjovere, at din arbejdsgiver skal forhandle dig ned, end at du skal bruge dine ressourcer på at hive lønnen op.
Dit lønudspil skal ligge på et ambitiøst niveau. Det skal ligge over, hvad du umiddelbart vil forvente at få i løn, men som du selvfølgelig også kan argumentere for.
Når du præsenterer dit udspil, så kom gerne med et åbent udspil. Det kan fx være, at du forventer en løn i slutningen af 30'erne eller i starten af 40'erne.
Når du undlader at låse dig fast på et bestemt beløb, inviterer du din kommende chef til dialog om dit lønniveau. Husk dog aldrig at komme med et spænd på fx 40-45.000 kr. Din chef vil kun høre 40.000 kr. – og det begrænser dine muligheder for at få den løn, du gerne vil have.
Brug få, gode argumenter
Du skal nemt kunne forklare, hvorfor du er den løn værd, du beder om. Fx fordi, du har:
- skrevet speciale om det område, du skal arbejde med. Derfor bringer du den nyeste viden på området med ind i virksomheden
- erfaring med fx at drive projekter eller udarbejde økonomiske modeller
- kendskab til branchen
Husk kun at tage udgangspunkt i dine egne kompetencer og erfaringer og undlad argumenter som "Ifølge Djøfs lønberegner", eller "Det får mine studiekammerater."
Tjek personalehåndbogen
Hvis du bliver ansat i en privat virksomhed med overenskomst, eller som har en personalehåndbog, er der typisk en fast pakke, hvor alt fra pension, ekstra feriedage og barsel er fastlagt.
Når vilkår er fastlagt i overenskomsten, er de sværere at forhandle om, fordi de gælder for alle medarbejdere. Alligevel kan du godt prøve at forhandle om fx mere ferie med løn, din titel, eller hvornår du skal forhandle løn igen.
Hvis din kommende arbejdsplads har en overenskomst med Djøf, kan du altid kontakte Djøf for at få mere information. Du kan også kontakte tillidsrepræsentanten i virksomheden for at få mere at vide om lønniveauet, arbejdskulturen og arbejdspladsen som helhed.
Hvis der ikke er en overenskomst eller personalehåndbog, der regulerer dine vilkår, kan du i princippet forhandle om flere elementer i din kontrakt. Det kan fx være mere betalt ferie fra starten af din ansættelse, mere i pension eller betalte faglige abonnementer.
Vær klar med plan B
Får du et nej til dit lønudspil, så vær klar med en plan B. Det kan fx være:
- en lavere grundløn og en bonusaftale
- et engangstillæg
- en lønstigning efter et aftalt antal måneder.
Prioritér dine udspil, så du starter med at spille ud med det, du helst vil have. Får du nej til det, så spil ud med det, du har prioriteret næsthøjest.
Skal du arbejde som graduate?
Der er stor forskel på, hvordan graduates bliver lønnet. I den finansielle branche ligger graduate-lønninger ofte over Djøfs vejledende startløn. I mindre virksomheder kan lønnen ligge lavere.
Løn, pension og personalegoder ligger ofte fast – og er ens for alle graduates i virksomheden. Alligevel skal du prøve at udfordre det. Især hvis du kommer med særlige kompetencer eller har relevant erfaring fra den arbejdsplads, hvor du skal være graduate. Du kan fx forhandle om, hvornår du rykker op på næste løntrin.