Vi er ved at bygge en helt ny hjemmeside - kig med her. Og find alt det, du plejer, på djoef.dk. 

Kronik

Farvel til hamsterhjulet – goddag til multifaselivet

En finger trykker på en ringklokke

10 min læsning

12.04.2022

Kopier link

100-års livet banker på døren. Den slagne vej i hamsterhjulet med først uddannelse, så arbejde med 120 km i timen, før vi går på pension, er på vej ud. Multifaselivet melder sin ankomst. Og det kalder på en reform af vores pensionssystem og måden, vi arbejder og uddanner os på.

Vi kommer til at leve og arbejde længere. Det er det klare budskab, hvis man spørger forskerne. Nutidens unge kan endda se frem til at fejre deres 100-års fødselsdag. Og på den store dag, når alle lysene i lagkagen er pustet ud, kan fødselarerne se tilbage på et langt og foranderligt arbejdsliv med et kludetæppe af krøllede karrierespor.

Skabelonen slår sprækker

Indtil nu har vi levet vores liv efter en skabelon i tre faser: Fuldtidsuddannelse, fuldtidsarbejde og fuldtidspensionering. Det har været den slagne vej for generationer. Men den skabelon holder ikke længere. Med længere levetid og hyppigere omstillinger pga. nye teknologier bliver vores arbejdsliv forandret markant.

Det nye lange liv betyder, at vi skal tænke vores tilværelse på og uden for arbejdspladsen radikalt anderledes. Hvis vores velfærdssamfund fortsat skal hænge sammen, er de fleste af os nødt til at være længere på arbejdsmarkedet.

Mange af os kan blive aflastet af robotteknologi, automatisering og digitalisering, så vi kan arbejde i flere år uden at få ondt i helbredet. Alligevel kan vi nok genkende fornemmelsen af at miste pusten lidt, når vi tænker over, hvor mange år der er til vores pension.

Mindre justeringer er ikke nok

Og ikke nok med det. Mange unge har et andet syn på arbejdslivet end ældre generationer. Ikke alle unge kan se meningen i at arbejde på fuld hammer hele livet. Undersøgelser viser, at kun én ud tre unge tror på, at de kan og vil arbejde, til de bliver 70 år. Så hvad gør vi for at få enderne til at mødes?

Jeg er overbevist om, at det ikke rækker med mindre justeringer som fx mere hjemmearbejde eller et ekstra kursus for at kunne følge med i den digitale udvikling. Vi skal turde tænke mere radikalt og udforske potentialerne i et nyt multifaseliv. Et liv hvor vi tænker uddannelse, arbejde, frihed og tilbagetrækning sammen på helt nye og langt mere fleksible måder.

Henning Thiesen

Øget fleksibilitet  – både for unge og ældre

Mærk selv efter. Tanken om at arbejde i højt tempo på fuld tid og uden pause, fra du er 25, til du er 75, føles ret uoverskueligt. Hvad med tanken om at arbejde det meste af livet, men måske på deltid noget af tiden og med indbyggede pauser, hvor du arbejder mindre undervejs?

Fx imens dine børn er små, dine gamle forældre er syge – eller fordi du tager en ny uddannelse for at skifte spor i dit arbejdsliv? Eller hvor du i en periode er freelancer, laver bestyrelsesarbejde eller starter din egen virksomhed? Så opleves det straks mere overkommeligt. Og meningsfuldt.

Måske lyder det lidt privilegeret. Som et slags first world-problem for højtuddannede. Men det er det ikke. For debatten om Arne-pension og behovet for mere fleksibel tilbagetrækning har tydeliggjort, at planen med bare blindt at forhøje pensionsalderen ikke holder for alle.

Både unge og ældre efterlyser mere fleksibilitet. De unge ønsker mere fleksibilitet til primært at udforske forskellige spor i arbejdslivet. Imens dem, der er tættere på den officielle pensionsalder, efterlyser mere fleksibel tilbagetrækning, så de kan trappe ned uden at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Pension som katalystor

Jeg vil pege på tre områder, som samfundet skal se på for at indfri de potentialer, som et multifaseliv lokker med: Vores pensionssystem, vores efteruddannelsesmodel og vores måde at indrette arbejdsmarkedet på.

De danske arbejdsmarkedspensioner er internationalt berømmede og spænder et stærkt sikkerhedsnet ud under store dele arbejdsstyrken. Mange af os kan forvente at blive pensionsmillionærer. Vi danskere råder i gennemsnit over en nettoformue på 2,5 mio. kr., hvis vi går på pension som 67-årige. Det gælder ikke blot de højtuddannede.

I dag har et medlem af 3F på 60 år i gennemsnit over én million kroner i pensionsopsparing efter skat. Så kan vi uden at udhule fællesskabstanken i vores pensionssystem bruge dele af pensionsformuerne på at skabe et godt arbejdsliv fremfor kun et godt otium?

Henning Thiesen

Det vil jeg gerne diskutere, fordi vi er nødt til at tænke nyt, hvis pensionssystemet skal bevare sin relevans i et multifaseliv.

Uddannelse gennem hele livet

Når det gælder vores efteruddannelsesmodel, er vi nødt til at tænke i et livslangt perspektiv. Og tænke livslang kompetenceudvikling mere radikalt. I dag tager vi al uddannelse på én gang, inden vi runder de 30. Det holder ikke i fremtidens 100-års liv, fordi vores kompetencer forældes stadigt hurtigere. Uddannelse er noget, vi skal tage hele livet, for at få det bedste ud af vores lange arbejdsliv.

Her kan vi hente inspiration fra EU. For at styrke ambitionen om livslang læring har EU-Kommissionen foreslået, at mindst 60 procent af alle voksne bør deltage i efteruddannelse hvert år inden 2030. Kommissionen forslår en individuel læringskonto, som den enkelte sætter penge ind på, så flere får råd til at uddanne sig gennem hele livet. Ligesom vi også sparer op til pension.

Selvom der er knaster i forslaget, er det en spændende tankegang, som både politikere og arbejdsmarkedets parter bør tage alvorligt. Kommissionens forslag stiller skarpt på de udfordringer, multifaselivet indebærer. Fx hvordan vi kan smidiggøre sporskifte, orlov og karriereudvikling på tværs af brancher og sektorer.

Et fleksibelt arbejdsmarked

Når det gælder vores arbejdsmarked, er der behov for øget fleksibilitet, så virksomhederne bedre kan imødekomme medarbejdernes individuelle krav og forventninger. De virksomheder, der formår det, vil i det lange løb vinde kampen om den bedste arbejdskraft.

Erfaringer med Covid-19 har for alvor accelereret efterspørgslen efter job, der giver plads til det hele liv. Det kan være alt fra mere hjemmearbejde, 4-dages arbejdsuge, forskellige arbejdstider for forskellige funktioner m.v. Desværre tænker mange virksomheder fortsat alt for traditionelt og tyr ofte til one size fits all.

Det skal vi have gjort op med. Virksomhederne må indstille sig på en ny virkelighed i takt med, at befolkningen bliver ældre. De kan ikke nøjes med at rekruttere de unge talenter. Virksomhederne må også opbygge en talentfuld seniorstab. Og de må oprette mulighed for ”mange begyndelser”, så man på et senere tidspunkt i livet kan starte på ny i sit arbejdsliv.

Da karriere fremover bliver langt mindre lineært, bør virksomhederne ikke alene tænke i lodret forfremmelse, men også vandrette udviklingsmuligheder. De er nødt til at tilbyde fleksibilitet i ansættelsen. Og de bør ændre deres forbehold overfor huller i et cv, da det i multifaselivet vil være almindeligt pga. orlov eller lignende.

Henning Thiesen

Det gode arbejdsliv

100-års livet udfordrer indretningen af arbejdsmarkedet og den måde, vi lever vores liv på. Det samme gør globale tendenser til individualisering og den hastige teknologiske udvikling. Multifaselivet kan være det bæredygtige alternativ, som giver mulighed for gode hele liv og et stærkt velfærdssamfund.

Vi står ved indgangen til en ny tid, der giver mennesker mulighed for at gentænke livets faser og muligheder. Men det kræver, at vi tør nytænke vores pensionssystem, efteruddannelse og arbejdsmarked. Danmark har alle muligheder for at høste potentialet ved multifaselivet først og dermed skabe verdens bedste og mest attraktive arbejdsmarked.

Derfor vil Djøf i den kommende tid sammen med førende eksperter udforske potentialet i et mere fleksibelt multifaseliv for at komme med konkrete forslag til, hvordan vi tager nye skridt mod et godt og meningsfuldt arbejdsliv.